Athelas Sinfonietta og Ensemble Reserche: Hans Abrahamsen, Danmark, onsdag, 24. april 2019

Athelas Sinfonietta og Ensemble Reserche spiller Abrahamsen.
Sopran Barbara Hannigan.

Komponisten Hans Abrahamsen modtager Léonie Sonnings Musikpris 2019 ved en koncert fredag den 26. april 2019 i Koncerthuset i DR Byen. Han tilføjes dermed listen af en lang række af prominente modtagere af én af de største priser, musiklivet har. Hans Abrahamsen bliver den 16. komponist, der modtager Léonie Sonnings Musikpris. Før ham har blandt andre Igor Stravinskij (1959), Dmitrij Sjostakovitj (1973), György Ligeti (1990), György Kurtág (2003), Kaija Saariaho (2011) og senest Thomas Adès (2015) modtaget prisen.

Det Kgl. Bibliotek er med denne koncert med til at fejre dette års prisvinder og det med værker, der stort set strækker sig over hele Hans Abrahamsens karriere.

Aftenen slutter med Schnee fra 2008, som er bestilt af Ensemble Reserche fra Freiburg. De spiller værket helt uden dirigent, hvilket er usædvanligt for denne type musik. Usædvanligt er det tillige, at opførelsen ledsages af en billedside skabt specielt til denne aften af komponistens bror, Per Morten Abrahamsen.

Inden da har vores eget københavnske Sinfonietta Athelas spillet værker, hvor både den fremragende sopran Barbara Hannigan og Athelas egen pianist, Manuel Esperilla, er solister.

Program:

Hans Abrahamsen (1952- ) Winternacht (1978/1987)
Hans Abrahamsen (1952- ) Märchenbilder (1984)
Arnold Schönberg (1874-1951) Lieder Opus 2. arr. Hans Abrahamsen
Hans Abrahamsen (1952- ) Klaverkoncert (2000)

Barbara Hannigan, sopran. Manuel Esperilla, klaver. Athelas Sinfonietta. Dirigent: Thomas Søndergård

- Pause -

Hans Abrahamsen (1952- ) Schnee (2008)

Ensemble Recherche

Athelas Sinfonietta og Ensemble Reserche: Hans Abrahamsen

Find flere begivenheder omkring dig
Få anbefalinger event baseret på din Facebook-smag. Hent den nu!Vis mig de egnede begivenheder for migIkke nu